one of my terraces

one of my terraces

søndag den 27. februar 2011

Bedre sent end aldrig!

Amuse gueule
Hvad gør man i de mørke måneder? - når man nu har fødselsdag i januar, alle siger en trist årstid, men det er vel som man tager det!

Som barn kan jeg huske, at jeg var meget ked af at min fødselsdag lå i vintermåneden, for jeg ville gerne have ankelsokker og små sko på til den dag, ligesom "alle de andre" der havde fødselsdag om sommeren. Men det passer jo ikke rigtig til frost og sne, og jeg kan ikke huske en fødselsdag (har efterhånden haft en del) uden sne og kulde.

Men i dag er det jo ikke ankelsokkerne der trykker! - Og man kan jo altid muntre vennerne op, med en lille fest. Som sagt så gjort, svært at samle de nærmeste, når alle rejser jorden rundt for at besøge børn og børnebørn, men endelig lykkedes det så i dag, lidt over en måned efter den rigtige.

Og holde fest når man er alene om alle forberedelser, samt ene om at servere, lave mad, tage ud og underholde - tja jeg synes ikke det er så morsomt, for man når aldrig at sludre rigtig med sine gæster. Derfor besluttede jeg igen at holde den ude, og valget faldt på Auberge de La Penne, hvor monsieur Benoit Poulet (hr Kylling) kokkererer - og falder jeres vej forbi, kan jeg sige, at han er værd at besøge. Men der skal nok reserveres i forvejen, i dag måtte de sige nej til 14 som kom forbi.

Lidt om menuen:

Cassis med myrtille (aperitif)

Amuse gueule (sjov til munden) bestod af trøffelcreme bl.a.

Foie gras cuit au torchon, râble de lapereau farci ux champignons et foie gras, sauce caramélisée à la citronelle (foie gras med champignon og karamelsauce)

Fricassé de St Jacques, corail en nem croustillant, fondue de potimarron, émulsion de jus de moule (St Jacques frikasse, forårsrulle, fondue af potimarron(?) og muslingejuice)

Og så hovedretterne (3 at vælge imellem):

Pigeonneau, cuisse confite, poitrine en crépinette, cèpes secs d'Italie, jus de veau (due og karl johan svampe, kalvefond)

eller

Epaule de porcelet braisé aux pommes et au cidre (svineskulder med æbler og cider)

eller

Filet de rouget barbet rôti au beurre blanc (rødfisk i smør)

og så til sidst:

Panaché de dessert (deserttallerken , Tiramisu, chokoladefondant, citrontærte og makron).

Café og ikke at forglemme Limoncello (italiensk citronlikør) kaldet pousse café (skub kaffen ned?)

Oversættelserne af retterne er frit fra leveren og ikke helt korrekte!!!!!


Foie gras

Fricassé de St Jacques
Pigeonneau

Epaule de porcelet

Filet de rouget barbet



Dessert


Hertil en "fed" Côte de provence
 Hele kunstværker - smukt for synet, og dejligt for smagsløgene - en sand madkunstner Monsieur Poulet! 


Og selskabet med hund!
Herlig dag og dejligt at glæde vennerne ... og så selv sidde ned og nyde det hele og samtidig være selskabelig og ikke gå glip af noget! Så sig ikke at vintermånederne er kedelige - i hvert fald ikke her i Provence!

2 kommentarer:

  1. Det ser ud som om I havde en rigtig dejlig dag - og maden ser mums ud
    Knus Jette

    SvarSlet
  2. Flot, fransk menu (ville dog personligt holde mig til desserten og vinen... og div. grønt tilbehør, da jeg ikke er den store kødspiser).

    Hilsen til det sydfranske her fra det kolde nord...

    Smil fra,
    Lisbet
    - med drømmen om at slå mig ned i Provence en dag!

    SvarSlet