one of my terraces

one of my terraces

lørdag den 19. februar 2011

Flere projekter!

Jeg kan bedst leve med flere projekter på een gang. Er næsten færdig med min nye trøje Nomade fra Hanne Falkenberg - men sikke et arbejde. Først på tynde pinde og med tyndt garn, og så dele af den i sort! (det er utrolig svært at samle masker op bagefter i det sorte, kan kun ses i dagslys - hm skal måske have stærkere briller!) - den er jeg altså i gang med at sy sammen og lave kanter på, så I får den først at se, når den er færdig.

Manglede så noget i hænderne foran tv'et - så det blev til et køkkenhåndklæde i bambusgarn - det er så dejligt at strikke i, blødt og dejligt også når det er færdigt.


 
Men jeg sidder jo ikke hele tiden foran tv'et ... så nu kom mit dug-projekt frem - startede på det i foråret (ja sidste år) - og mønstret hedder Fools Puzzle - men da det er håndsyet og ikke over pap, kan jeg kun sidde med det ved bordet. Det var jo unægtelig hurtigere med en symaskine, men min symaskine er ikke egnet til fin patchworksyning, og en ny er frygtelig dyr, så jeg "puzzler" i hånden.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar