Myterne har været mange siden trøflerne først dukkede op på middagsbordene i Babylon. Siden er trøfler blevet kaldt alt lige fra jordklumper, et værk skabt af Fanden til sorte diamanter, kejserinden under jorden og den guddommelige knold.
Den græske botaniker Theophrastus mente, trøfler var “rodløse planter skabt af efterårets storme”. Plinius den Ældre kaldte dem for “Jordens hårde hud – et mirakel skabt af naturen”. Romerne mente, at duften forhøjede den erotiske nydelse. I Middelalderen antog man endda at trøflernes afrodisiske egenskaber var så stærke, at de knoldede ædelstene blev dømt dæmoniske, hvilket gjorde, at de i en rum tid var forvist fra det gode selskab.
Men trøfler har ikke kun været begrænset til hvide duge og mundvand. Greve Camillo Benso di Cavour brugte dem til at charmere sig til strategiske alliancer. Komponisten Rossini udråbte dem som “svampenes Mozart”, mens Lord Byron altid havde en på sit skrivebord for skabe næring til den skrevne kreativitet.
UNDERJORDISKE SVAMPE
Trøfler betegnes bedst som underjordiske svampe. De absorberer vand og salte mineraler både igennem rødderne fra værtstræer og fra jorden. Dette resulterer i forskellige, specifikke dufte afhængigt af, hvilken region de kommer fra. Men på trods af deres intense velduft er de ikke just skønheder, det knudrede ydre taget i betragtning. Farvemæssigt spænder sorte trøfler sig fra brun til sort, imens hvide trøfler har et beige, brunlig skin. Sorte trøfler findes i Spanien, Frankrig, Italien og Kroatien. Blandt kendere er mest elsket de fra Périgord i Frankrig. Høstet efter den første frost om vinteren, er de også kendt som den sorte vintertrøffel.
Sommertrøflen ligner udvendigt den sorte trøffel, men indvendig er den hvid/lysebrun. Duften er også mindre intens. Den findes flere steder i Italien og Sydfrankrig, men er også fundet i nordligere egne – endda et par steder i Danmark. Sæsonen er fra maj til november. Hvide trøfler er pga. deres utilnærmelige sjældenhed de mest attråværdige. De gror eksklusivt i Italien og i det nordlige Kroatien, og modner fra september til december. Modsat deres sorte søskende kan de ikke dyrkes og de dyreste kommer typisk fra og omkring byen Alba.
SKYHØJE PRISER
At jagte trøfler kræver en omfattende arbejdsindsats. Selv for en professionel trøffeljæger og hans specialtrænede hund, kræver det sit at grave skattene frem. Dette er også årsagen til de skyhøje priser. I 2007 betalte en Macau-byder f.eks. €165,000 for en enkelt hvid trøffel på 1,5 kilo fundet nær Pisa. Kiloprisen – den højeste til dato – var over seks gange så dyr som dagsprisen for guld. Af samme årsag er gode trøffelsteder omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri. I Italien er det ligefrem en kendt sag at mafiaen af og til kidnapper en trøffelhund for derefter at kræve en klækkelig løsesum.
- Altså besøgt trøffelmarked Puget Terniers - der afholdes een gang om året. Her koster trøflerne - virkelig diamantpris - 100 euros for 100 gram! Ja man svinger ikke om sig med kiloerne!
Den sorte labrador var formiddabel til at finde trøflerne, og spiste dem ikke - da den fik en godbid hver gang i stedet.
En masse andre lokale "bønder" havde stande med alt fra honning, vin, ost, pølser, olivenolie, oliven, osv osv. Alle villige til at give masser af smagsprøver.
Da vi havde købt en del af de forskellige ting, ost, oliven, pølse, honning blev frokosten indtaget på en af de lokale restauranter. Her var dagens ret: hjemmelavet ravioli med trøffelsauce - uhm!
Følte at jeg var statist i en af de gamle franske film - og vejret var skønt med høj blå himmel og sol!
Den græske botaniker Theophrastus mente, trøfler var “rodløse planter skabt af efterårets storme”. Plinius den Ældre kaldte dem for “Jordens hårde hud – et mirakel skabt af naturen”. Romerne mente, at duften forhøjede den erotiske nydelse. I Middelalderen antog man endda at trøflernes afrodisiske egenskaber var så stærke, at de knoldede ædelstene blev dømt dæmoniske, hvilket gjorde, at de i en rum tid var forvist fra det gode selskab.
Men trøfler har ikke kun været begrænset til hvide duge og mundvand. Greve Camillo Benso di Cavour brugte dem til at charmere sig til strategiske alliancer. Komponisten Rossini udråbte dem som “svampenes Mozart”, mens Lord Byron altid havde en på sit skrivebord for skabe næring til den skrevne kreativitet.
UNDERJORDISKE SVAMPE
Trøfler betegnes bedst som underjordiske svampe. De absorberer vand og salte mineraler både igennem rødderne fra værtstræer og fra jorden. Dette resulterer i forskellige, specifikke dufte afhængigt af, hvilken region de kommer fra. Men på trods af deres intense velduft er de ikke just skønheder, det knudrede ydre taget i betragtning. Farvemæssigt spænder sorte trøfler sig fra brun til sort, imens hvide trøfler har et beige, brunlig skin. Sorte trøfler findes i Spanien, Frankrig, Italien og Kroatien. Blandt kendere er mest elsket de fra Périgord i Frankrig. Høstet efter den første frost om vinteren, er de også kendt som den sorte vintertrøffel.
De dygtige hunde er blevet trænet på trøffelhunde universitet (ja, du læste rigtigt) Gianni Barot Monchiero i Alba. De bedste kan ligefrem snuse sig frem til trøfler, der befinder sig mere end en meter under jorden.
Sommertrøflen ligner udvendigt den sorte trøffel, men indvendig er den hvid/lysebrun. Duften er også mindre intens. Den findes flere steder i Italien og Sydfrankrig, men er også fundet i nordligere egne – endda et par steder i Danmark. Sæsonen er fra maj til november. Hvide trøfler er pga. deres utilnærmelige sjældenhed de mest attråværdige. De gror eksklusivt i Italien og i det nordlige Kroatien, og modner fra september til december. Modsat deres sorte søskende kan de ikke dyrkes og de dyreste kommer typisk fra og omkring byen Alba.
SKYHØJE PRISER
At jagte trøfler kræver en omfattende arbejdsindsats. Selv for en professionel trøffeljæger og hans specialtrænede hund, kræver det sit at grave skattene frem. Dette er også årsagen til de skyhøje priser. I 2007 betalte en Macau-byder f.eks. €165,000 for en enkelt hvid trøffel på 1,5 kilo fundet nær Pisa. Kiloprisen – den højeste til dato – var over seks gange så dyr som dagsprisen for guld. Af samme årsag er gode trøffelsteder omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri. I Italien er det ligefrem en kendt sag at mafiaen af og til kidnapper en trøffelhund for derefter at kræve en klækkelig løsesum.
- Altså besøgt trøffelmarked Puget Terniers - der afholdes een gang om året. Her koster trøflerne - virkelig diamantpris - 100 euros for 100 gram! Ja man svinger ikke om sig med kiloerne!
Den sorte labrador var formiddabel til at finde trøflerne, og spiste dem ikke - da den fik en godbid hver gang i stedet.
En masse andre lokale "bønder" havde stande med alt fra honning, vin, ost, pølser, olivenolie, oliven, osv osv. Alle villige til at give masser af smagsprøver.
 |
| Det sorte guld! |
Da vi havde købt en del af de forskellige ting, ost, oliven, pølse, honning blev frokosten indtaget på en af de lokale restauranter. Her var dagens ret: hjemmelavet ravioli med trøffelsauce - uhm!
Følte at jeg var statist i en af de gamle franske film - og vejret var skønt med høj blå himmel og sol!
 |
| Den herligste oliven-jomfru-olie ... og en herlig ungersvend |
 |
| Her sælges pateer og vin |
 |
| Ikke at forglemme de herligste oste - uhm! |
Hvor ser det spændende ud - jeg kan godt forstå at du følte at du var med i en film.
SvarSletKnus Jette