Domaine du Temps des Cerises

En dejlig stor gås tigger brød ved bordet

 Der findes stadigvæk spændende gemte steder, som nu Domaine du Temps des Cerises. Dette åndehul helt i Pagnols stil ligger godt gemt af vejen i en kløft ved Esteronfloden. 

Ikke sådan lige at komme til, for det er bom for vejen, og hvis man vil ind må man reservere og ringe op, når man kommer til bommen, ellers ingen adgang.



Og det er virkelig en fredfyldt plet. Bilen efterlades på en skyggefuld parkering og derefter vandres der over floden, først ad en hængebro og dernæst ad skyggefulde stier gennem kløften, ca 1 km til man endelig når det dejlige område.



Melon og Parmaskinke samt iskold Rosé!



Det et to mænd der entusiastisk driver denne perle. Den ene serverer og den anden kokkerer. Der skal virkelig "mod" til, da ALT fragtes på trillebør hertil ad stien! 

Og derefter kalvekød med vilde champignons

Smukt dækket bord under skyggefulde træer

Og desserten: chokoladefondant med vanilleis

Og efter sådan en middag kan harmonikaspilleren godt trænge til en lur!

Høns på bordet... og

og hanen mellem bordene!

Og andre havde også fundet vej til dette dejlige sted. Hvor vi uden blusel tilbragte 5 timer i skyggen! Med skøn mad, vin, snak. Dejlig harmonikamusik (gamle franske sange) ved nabobordet, hvor spillemanden ind imellem retterne og sangene tog en lille lur!

Nogle fik en lur i liggestolene

Til salg, hvis nogen skulle have lyst

Skønt at der stadig findes åndehuller som dette! 

Udsigt Menton

Ja så prøver jeg endnu en gang at lægge udsigtsbilledet fra Menton ind.

Menton

Udsigt over bugten Menton

LIVS-NYDER / LIV-SNYDER

En underligt ord LIVSNYDER  - kan deles som LIV-SNYDER eller LIVS-NYDER- og der er jo pokker til forskel - man snyder jo ikke livet - tværtimod!

Tænk hvor dejligt at nyde en dag fra første til sidste sekund. Vågnede op til azurblå himmel, strålende sol og fuglesang.

Fik gået min tur med hundene og nød morgenmaden. Kørte så til Eze hvor jeg havde aftalt med et vennepar at vi skulle gøre Menton. De har to hunde og de elsker at blive luftet der, hvad man bestemt ikke kan fortænke dem i, jeg synes også det er herligt at blive luftet der.

Parkerede så næsten ved den italienske grænse og gik langs vandet og op i den gamle bydel. Her fik vi en let sandwich (nybagt flute, skinke, salat og radiser) vand, derefter espresso og en nybagt croissant. Lang tid siden jeg har spist en sådan, og smagsløgene rejser sig virkelig!  (men der var ikke den helt rigtige balance i energifordelingen!)

Sad og betragtede alle de mange mennesker omkring os. Sikken et leben, voksne og børn, unge og gamle, hunde, katte, duer ..... og lyttede til alle de forskellige sprog.

Fortsatte så indtil gågaden stoppede og gik så ned på promenaden ved vandet. Nød solen, varmen og den herlige forårsluft.

Det blev en gåtur på 3 timer - så det hjalp lidt på det ikke helt rigtige måltid!

En smuttur til Latte en lille italiensk grænseby, hvor der blev handlet vin og diverse andre italienske specialiteter.

Og så gik turen hjem til bjergene og hundene, for endnu en gåtur.

... ja og så blev det sommertid endnu engang!

Uldent vejr!!!!!!

Ja det er ikke rigtig Côte d'Azur her for tiden, det regner og regner og er gråt og "uldent" i vejret. Vi mangler virkelig sol og varme her.

Fuglene synger så forår er på vej, men men men - der er stadig ild i pejsen de fugtige aftner og alt er vådt rundt omkring, så altså ikke rigtig havevejr. Men der er vel håb forude.

Og så må tiden bruges til andre ting, som uldarbejde - Ja endelig er jeg blevet færdig med min næste striktrøje - Model Pagode (Hanne Falkenberg) - med modifikationer, da jeg har skiftet en rustfarvet stribe ud med en fuchsiafarvet, som jeg synes passer bedre.

Selve færdiggørelse var ikke så nem, da den er strikket i tyndt garn og i retstrikning, og når den skal sys sammen er det svært at følge een maske især i det sorte. ... Men måske er det brillerne der trænger til en udskiftning?

Og nu sidder jeg her og mangler mit strikketøj, når jeg sidder foran pejsen og hører musik om aftenen, men jeg har jo et par patchwork-projekter igang, og Silvana har købt Kaffe Fassett-stoffer til et nyt tæppe som hun bestiller hos mig, så arbejdsløs bliver jeg ikke lige med det samme, da et håndsyet tæppe kan tage op til et år.

Jamen dog så brød solen igennem skyen og jeg vil gå ud og få frisk luft. - Og god weekend til jer alle.

Bedre sent end aldrig!

Amuse gueule

Hvad gør man i de mørke måneder? - når man nu har fødselsdag i januar, alle siger en trist årstid, men det er vel som man tager det!

Som barn kan jeg huske, at jeg var meget ked af at min fødselsdag lå i vintermåneden, for jeg ville gerne have ankelsokker og små sko på til den dag, ligesom "alle de andre" der havde fødselsdag om sommeren. Men det passer jo ikke rigtig til frost og sne, og jeg kan ikke huske en fødselsdag (har efterhånden haft en del) uden sne og kulde.

Men i dag er det jo ikke ankelsokkerne der trykker! - Og man kan jo altid muntre vennerne op, med en lille fest. Som sagt så gjort, svært at samle de nærmeste, når alle rejser jorden rundt for at besøge børn og børnebørn, men endelig lykkedes det så i dag, lidt over en måned efter den rigtige.

Og holde fest når man er alene om alle forberedelser, samt ene om at servere, lave mad, tage ud og underholde - tja jeg synes ikke det er så morsomt, for man når aldrig at sludre rigtig med sine gæster. Derfor besluttede jeg igen at holde den ude, og valget faldt på Auberge de La Penne, hvor monsieur Benoit Poulet (hr Kylling) kokkererer - og falder jeres vej forbi, kan jeg sige, at han er værd at besøge. Men der skal nok reserveres i forvejen, i dag måtte de sige nej til 14 som kom forbi.

Lidt om menuen:

Cassis med myrtille (aperitif)

Amuse gueule (sjov til munden) bestod af trøffelcreme bl.a.

Foie gras cuit au torchon, râble de lapereau farci ux champignons et foie gras, sauce caramélisée à la citronelle (foie gras med champignon og karamelsauce)

Fricassé de St Jacques, corail en nem croustillant, fondue de potimarron, émulsion de jus de moule (St Jacques frikasse, forårsrulle, fondue af potimarron(?) og muslingejuice)

Og så hovedretterne (3 at vælge imellem):

Pigeonneau, cuisse confite, poitrine en crépinette, cèpes secs d'Italie, jus de veau (due og karl johan svampe, kalvefond)

eller

Epaule de porcelet braisé aux pommes et au cidre (svineskulder med æbler og cider)

eller

Filet de rouget barbet rôti au beurre blanc (rødfisk i smør)

og så til sidst:

Panaché de dessert (deserttallerken , Tiramisu, chokoladefondant, citrontærte og makron).

Café og ikke at forglemme Limoncello (italiensk citronlikør) kaldet pousse café (skub kaffen ned?)

Oversættelserne af retterne er frit fra leveren og ikke helt korrekte!!!!!

Foie gras

Fricassé de St Jacques

Pigeonneau

Epaule de porcelet

Filet de rouget barbet

Dessert



Hertil en "fed" Côte de provence

 Hele kunstværker - smukt for synet, og dejligt for smagsløgene - en sand madkunstner Monsieur Poulet! 

Og selskabet med hund!

Herlig dag og dejligt at glæde vennerne ... og så selv sidde ned og nyde det hele og samtidig være selskabelig og ikke gå glip af noget! Så sig ikke at vintermånederne er kedelige - i hvert fald ikke her i Provence!

Flere projekter!

Jeg kan bedst leve med flere projekter på een gang. Er næsten færdig med min nye trøje Nomade fra Hanne Falkenberg - men sikke et arbejde. Først på tynde pinde og med tyndt garn, og så dele af den i sort! (det er utrolig svært at samle masker op bagefter i det sorte, kan kun ses i dagslys - hm skal måske have stærkere briller!) - den er jeg altså i gang med at sy sammen og lave kanter på, så I får den først at se, når den er færdig.

Manglede så noget i hænderne foran tv'et - så det blev til et køkkenhåndklæde i bambusgarn - det er så dejligt at strikke i, blødt og dejligt også når det er færdigt.

 
Men jeg sidder jo ikke hele tiden foran tv'et ... så nu kom mit dug-projekt frem - startede på det i foråret (ja sidste år) - og mønstret hedder Fools Puzzle - men da det er håndsyet og ikke over pap, kan jeg kun sidde med det ved bordet. Det var jo unægtelig hurtigere med en symaskine, men min symaskine er ikke egnet til fin patchworksyning, og en ny er frygtelig dyr, så jeg "puzzler" i hånden.

Navlestrengen forever!

Den hænger fast - forever - til ens børn - hvor er jeg glad for at den lille familie er vendt godt og sikkert hjem fra Australien. De var i det område med den forfærdelige orkan, men slap sydpå i rette øjeblik, og fik ikke en traumatisk oplevelse i stedet for en god ferie! Men nu er de vel hjemme efter en lang rejse - 37 timer og selv den mindste Victor på 2½ år klarede turen uden problemer.

Trøfler - Djævlens diamanter!

Myterne har været mange siden trøflerne først dukkede op på middagsbordene i Babylon. Siden er trøfler blevet kaldt alt lige fra jordklumper, et værk skabt af Fanden til sorte diamanter, kejserinden under jorden og den guddommelige knold.

Den græske botaniker Theophrastus mente, trøfler var “rodløse planter skabt af efterårets storme”. Plinius den Ældre kaldte dem for “Jordens hårde hud – et mirakel skabt af naturen”. Romerne mente, at duften forhøjede den erotiske nydelse. I Middelalderen antog man endda at trøflernes afrodisiske egenskaber var så stærke, at de knoldede ædelstene blev dømt dæmoniske, hvilket gjorde, at de i en rum tid var forvist fra det gode selskab.
Men trøfler har ikke kun været begrænset til hvide duge og mundvand. Greve Camillo Benso di Cavour brugte dem til at charmere sig til strategiske alliancer. Komponisten Rossini udråbte dem som “svampenes Mozart”, mens Lord Byron altid havde en på sit skrivebord for skabe næring til den skrevne kreativitet.

UNDERJORDISKE SVAMPE
Trøfler betegnes bedst som underjordiske svampe. De absorberer vand og salte mineraler både igennem rødderne fra værtstræer og fra jorden. Dette resulterer i forskellige, specifikke dufte afhængigt af, hvilken region de kommer fra. Men på trods af deres intense velduft er de ikke just skønheder, det knudrede ydre taget i betragtning. Farvemæssigt spænder sorte trøfler sig fra brun til sort, imens hvide trøfler har et beige, brunlig skin. Sorte trøfler findes i Spanien, Frankrig, Italien og Kroatien. Blandt kendere er mest elsket de fra Périgord i Frankrig. Høstet efter den første frost om vinteren, er de også kendt som den sorte vintertrøffel.

De dygtige hunde er blevet trænet på trøffelhunde universitet (ja, du læste rigtigt) Gianni Barot Monchiero i Alba. De bedste kan ligefrem snuse sig frem til trøfler, der befinder sig mere end en meter under jorden.

Sommertrøflen ligner udvendigt den sorte trøffel, men indvendig er den hvid/lysebrun. Duften er også mindre intens.  Den findes flere steder i Italien og Sydfrankrig, men er også fundet i nordligere egne – endda et par steder i Danmark. Sæsonen er fra maj til november. Hvide trøfler er pga. deres utilnærmelige sjældenhed de mest attråværdige. De gror eksklusivt i Italien og i det nordlige Kroatien, og modner fra september til december. Modsat deres sorte søskende kan de ikke dyrkes og de dyreste kommer typisk fra og omkring byen Alba.

SKYHØJE PRISER
At jagte trøfler kræver en omfattende arbejdsindsats. Selv for en professionel trøffeljæger og hans specialtrænede hund, kræver det sit at grave skattene frem. Dette er også årsagen til de skyhøje priser. I 2007 betalte en Macau-byder f.eks. €165,000 for en enkelt hvid trøffel på 1,5 kilo fundet nær Pisa. Kiloprisen – den højeste til dato – var over seks gange så dyr som dagsprisen for guld. Af samme årsag er gode trøffelsteder omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri. I Italien er det ligefrem en kendt sag at mafiaen af og til kidnapper en trøffelhund for derefter at kræve en klækkelig løsesum.

- Altså besøgt trøffelmarked  Puget Terniers - der afholdes een gang om året. Her koster trøflerne - virkelig diamantpris - 100 euros for 100 gram! Ja man svinger ikke om sig med kiloerne!



Den sorte labrador var formiddabel til at finde trøflerne, og spiste dem ikke - da den fik en godbid hver gang i stedet.

En masse andre lokale "bønder" havde stande med alt fra honning, vin, ost, pølser, olivenolie, oliven, osv osv. Alle villige til at give masser af smagsprøver.

Det sorte guld!

Da vi havde købt en del af de forskellige ting, ost, oliven, pølse, honning blev frokosten indtaget på en af de lokale restauranter. Her var dagens ret: hjemmelavet ravioli med trøffelsauce - uhm! 








Følte at jeg var statist i en af de gamle franske film - og vejret var skønt med høj blå himmel og sol!

Den herligste oliven-jomfru-olie ... og en herlig ungersvend

Her sælges pateer og vin

Ikke at forglemme de herligste oste - uhm! 

Hov glemte lyset

Kan ikke finde ud af at rette et allerede udgivet indlæg - men bedre sent end aldrig - her er så lyset jeg købte i Bussana Vecchia

Arbejdsdag

blev det til i dag, når jeg nu havde haft fridag i går.

Oliventræerne står nu uden oliven, de er høstet, eller faldet af, da det har/er et dårligt olivenår pga vejret. En tredjede blev modne og mange af dem faldt af, en tredjede nåede kun at være grønne og en tredjedel rådnede pga al den væde vi har haft. Så alt i alt blev det en lidt trist høst. Begyndte at plukke inden jul, og suttede så her for en uge siden.

Da jeg sorterer og ikke vil lave olie af dårlige frugter, blev det kun til 30 kg. Men det blev da alligevel til 5 dejlig jomfruolie.

For at få sin egen olie og presse, skal man have mindst 150 kg, så jeg lægger altid mine oliven sammen med min havemands, han sprøjter nemlig heller ikke sine træer. Derfor er vi sikre på, at det er den rene vare vi får.

Og nu går klipningen ind. Det er en hel videnskab, som jeg forsøge at sætte mig ind i ved at læse om det. Men svært at omsætte til fakta. Når man nu står foran en stort dejigt træ med masser af grene og skud, hvor skal man så begynde og ende.

Det blev da alligevel til det meste af et træ i dag, men jeg er også langsom til det, da jeg tænker meget over hvad jeg skærer væk. Vil jo gerne have smukke træer, men også træer der giver frugter.

Der er to forskellige måder at kippe træerne på, enten som prydtræer eller som frugttræer, - men jeg vil gerne have mine til begge dele! Og det går jo nok ikke rigtig sådan.

Tur til Italien

nærmere Bussana Vecchia nær San Remo. Ligger på en høj med udsigt ud over Middelhavet. En by som blev lagt i ruiner af et frygtelig jordskælv i 1887 og de overlevende så det som et mirakel, at kun kirkens mure blev stående.

I dag er byen langsomt genopstået fra de døde, ved at internationale artister har renoveret og genopbygget byen og bosat sig her. Mange spændende galerier er opstået og byen er i dag en turistattraktion. Der findes selvfølgelig også cafeer, restauranter og barer, så det er muligt at få lidt at drikke og spise, efter en rundgang i byens meget snævre og til tider meget stejle gader.

Købte et meget smukt stearinlys af en tysk kunstner Wolf Weiser, han har en speciel teknik, hvor kan indlægger krystaller i de håndstøbte lys. Sådan eet kunne jeg ikke stå for, men nænner man at brænde det? Jeg har tændt det i går aftes.

Fik lidt at drikke og spise på Pizzetta Golosa - kan anbefales, hvis nogen kommer på de kanter. En dejlig lun Quiche Lorraine, grønsalat med tomater og mozzarella, og masser af vand, da vi var blevet tørstige af vandreturen. Derefter en cappuchino (som italierne kan lave den) og en lun æblestrudel.

Ja og prisen: 10 Euros = ca 75,00 kr.

Fik her en snak med værten, som fortalte, at der boede en dansk dame lige overfor, og da vi gik ud stod hun i sin indgang.

Spændende kvinde, som fortalte at hun havde boet der, renoveret og bygget sit hus op i 20 år. Flot var det med flere dejlige tagterrasser med udsigt ud over havet. Hun havde tidligere været guide for Spies, skiguide i Dolomitterne, og havde ernæret sig ved at lave en iskiosk her i byen med hjemmelavet is og vafler. Det havde været en stor succes, men som hun sagde nu var hun gået på pension, så det var hun stoppet med, men hendes keramik ville hun blive ved med at lave.

Hun skulle jo også vide, hvor vi kom fra, og hvad vi lavede, så det blev en lang snak.

Her et kig fra byen:

www.youtube.com/watch?v=fX83F_Up0uU

Kan bestemt anbefales, hvis I skulle komme på de kanter. 

Tids- og livsfilosofi

Hvor underligt som tiden løber  - sekunder bliver til minutter, til timer og dage, uger, måneder og år - godt een gang imellem at reflektere over livet og hvad vi egentlig er her for, hvad er meningen?

Er det vigtigste ikke kærlighed - til sig selv, til sine medmennesker?

Har følt kærligheden til mig i dag på min fødselsdag - hvor alle mine nærmeste har ringet, skrevet og lykønsket mig. Selvom vi siger og bilder os selv ind, at det betyder mindre og mindre, når man fylder år, er det nok ikke hele sandheden. Det er dejligt at blive mindet om, at man er elsket og værdsat.

Det vi i bund og grund nok tænker er, at der er mange ting forbundet med at blive ældre. Man taler om den tredje alder som noget kedeligt, hvor der kun er ulemper.

Sådan ser jeg det ikke, jeg er færdig med at ræse afsted, kan lave lige hvad der passer mig, hvornår jeg vil - lidt af et egotrip - ikke! Men hvor herligt, når man altid har skullet hænge i en klokkestreng og haft en kalender fuld af opgaver, og ikke altid har haft tid til at tænke en tanke til ende.

Og så er der et fransk ordsprog der siger: (min oversættelse)

Alder betyder meget for nogen, især når det drejer sig om vin og ost!

Lad os modnes i den bevidsthed, at der findes gamle unge og unge gamle.

Fra een der er for ung til at være gammel!

Tidsrøver

Ja denne nye verden med blogs er da en tidsrøver uden lige, kan sidde og scrolle fra den ene spændende side til den anden - og lige pludselig er der gået et par timer.

Men løsrev mig da det er det mest bedårende vejr i dag, sol, stille og mildt - har hørt fra mine kære som er vel landet i Australien. Min yngste datter, svigersøn og mine 3 børnebørn er på ferie der i 5 uger. Efter en tur i fly ca 26 timer har jeg endelig fået en sms'er, at de er godt fremme og at børnene (11, 6, og 2 år) har klaret turen fantastisk godt.

Hvor herligt at mulighederne for at rejse og opleve er tilstede idag.

Nu vil jeg være kreativ. Billederne er malet i Danmark i sommer.

Endelig tørvejr

Ja så blev det endelig tørvejr og sol - helt uventet for det sydfanske at det regner og regner og regner - og ikke mindst at det er gråt.

Himlen har været så tung, og det sætter sit præg på humøret, hvordan man end vender og drejer sig. Alt er lettere og lysere, når solen skinner og fuglene synger.

Aftenhimlen her i dag - vidunderlig - sikke farver.

Yeah so it was finally dry and sunny - quite unexpectedly in southern France that it rains and rains and rains - and not least that it is gray.

Heaven has been so heavy and puts its stamp on your mood, how you look and turns. Everything is lighter and brighter when the sun is shining and the birds singing.

Flettede ting

Er blevet inspireret af alle de dygtige kreative kvinder som lægger deres mange flotte ting ud på nettet. Ville så selv prøve og her er, hvad jeg er begyndt på, lavet af plasticposer. Dem har vi indtil nu fået gratis her i Frankrig, men nu er de begyndt at tage penge for dem. Jeg har samlet en del og vil nu se om jeg kan få lidt sjove ting ud af dem.

Prøvede også med sider fra boligblad - men det er svært og papiret bliver let flosset i bukningen.

Ak ja forår - hvor jeg længes ....

det har været så gråt så gråt, som det ellers aldrig er hernede, men verden er da lidt af lave ikke mindst vejret. I Danmark har de igen sne - og her regn, regn, regn. Og mørkt, hvad vi slet ikke er vandt til!

Sætter min lille video på, og drømmer om fuglefløjt og milde vinde, solstrejf og høj himmel.

Og så kommer foråret nærmere:

Kig bare med:

http://www.youtube.com/watch?v=IZEIpyL_ce0

Bonne Année, Happy New Year, Godt nytår

Ne cherchez pas le calme autour de vous, mais en vous.
Dont seach after the calm around you, but inside you.
Led ikke efter freden rundt om dig, men indeni dig.