Bedre sent end aldrig!

Amuse gueule

Hvad gør man i de mørke måneder? - når man nu har fødselsdag i januar, alle siger en trist årstid, men det er vel som man tager det!

Som barn kan jeg huske, at jeg var meget ked af at min fødselsdag lå i vintermåneden, for jeg ville gerne have ankelsokker og små sko på til den dag, ligesom "alle de andre" der havde fødselsdag om sommeren. Men det passer jo ikke rigtig til frost og sne, og jeg kan ikke huske en fødselsdag (har efterhånden haft en del) uden sne og kulde.

Men i dag er det jo ikke ankelsokkerne der trykker! - Og man kan jo altid muntre vennerne op, med en lille fest. Som sagt så gjort, svært at samle de nærmeste, når alle rejser jorden rundt for at besøge børn og børnebørn, men endelig lykkedes det så i dag, lidt over en måned efter den rigtige.

Og holde fest når man er alene om alle forberedelser, samt ene om at servere, lave mad, tage ud og underholde - tja jeg synes ikke det er så morsomt, for man når aldrig at sludre rigtig med sine gæster. Derfor besluttede jeg igen at holde den ude, og valget faldt på Auberge de La Penne, hvor monsieur Benoit Poulet (hr Kylling) kokkererer - og falder jeres vej forbi, kan jeg sige, at han er værd at besøge. Men der skal nok reserveres i forvejen, i dag måtte de sige nej til 14 som kom forbi.

Lidt om menuen:

Cassis med myrtille (aperitif)

Amuse gueule (sjov til munden) bestod af trøffelcreme bl.a.

Foie gras cuit au torchon, râble de lapereau farci ux champignons et foie gras, sauce caramélisée à la citronelle (foie gras med champignon og karamelsauce)

Fricassé de St Jacques, corail en nem croustillant, fondue de potimarron, émulsion de jus de moule (St Jacques frikasse, forårsrulle, fondue af potimarron(?) og muslingejuice)

Og så hovedretterne (3 at vælge imellem):

Pigeonneau, cuisse confite, poitrine en crépinette, cèpes secs d'Italie, jus de veau (due og karl johan svampe, kalvefond)

eller

Epaule de porcelet braisé aux pommes et au cidre (svineskulder med æbler og cider)

eller

Filet de rouget barbet rôti au beurre blanc (rødfisk i smør)

og så til sidst:

Panaché de dessert (deserttallerken , Tiramisu, chokoladefondant, citrontærte og makron).

Café og ikke at forglemme Limoncello (italiensk citronlikør) kaldet pousse café (skub kaffen ned?)

Oversættelserne af retterne er frit fra leveren og ikke helt korrekte!!!!!

Foie gras

Fricassé de St Jacques

Pigeonneau

Epaule de porcelet

Filet de rouget barbet

Dessert



Hertil en "fed" Côte de provence

 Hele kunstværker - smukt for synet, og dejligt for smagsløgene - en sand madkunstner Monsieur Poulet! 

Og selskabet med hund!

Herlig dag og dejligt at glæde vennerne ... og så selv sidde ned og nyde det hele og samtidig være selskabelig og ikke gå glip af noget! Så sig ikke at vintermånederne er kedelige - i hvert fald ikke her i Provence!

Flere projekter!

Jeg kan bedst leve med flere projekter på een gang. Er næsten færdig med min nye trøje Nomade fra Hanne Falkenberg - men sikke et arbejde. Først på tynde pinde og med tyndt garn, og så dele af den i sort! (det er utrolig svært at samle masker op bagefter i det sorte, kan kun ses i dagslys - hm skal måske have stærkere briller!) - den er jeg altså i gang med at sy sammen og lave kanter på, så I får den først at se, når den er færdig.

Manglede så noget i hænderne foran tv'et - så det blev til et køkkenhåndklæde i bambusgarn - det er så dejligt at strikke i, blødt og dejligt også når det er færdigt.

 
Men jeg sidder jo ikke hele tiden foran tv'et ... så nu kom mit dug-projekt frem - startede på det i foråret (ja sidste år) - og mønstret hedder Fools Puzzle - men da det er håndsyet og ikke over pap, kan jeg kun sidde med det ved bordet. Det var jo unægtelig hurtigere med en symaskine, men min symaskine er ikke egnet til fin patchworksyning, og en ny er frygtelig dyr, så jeg "puzzler" i hånden.

Navlestrengen forever!

Den hænger fast - forever - til ens børn - hvor er jeg glad for at den lille familie er vendt godt og sikkert hjem fra Australien. De var i det område med den forfærdelige orkan, men slap sydpå i rette øjeblik, og fik ikke en traumatisk oplevelse i stedet for en god ferie! Men nu er de vel hjemme efter en lang rejse - 37 timer og selv den mindste Victor på 2½ år klarede turen uden problemer.

Trøfler - Djævlens diamanter!

Myterne har været mange siden trøflerne først dukkede op på middagsbordene i Babylon. Siden er trøfler blevet kaldt alt lige fra jordklumper, et værk skabt af Fanden til sorte diamanter, kejserinden under jorden og den guddommelige knold.

Den græske botaniker Theophrastus mente, trøfler var “rodløse planter skabt af efterårets storme”. Plinius den Ældre kaldte dem for “Jordens hårde hud – et mirakel skabt af naturen”. Romerne mente, at duften forhøjede den erotiske nydelse. I Middelalderen antog man endda at trøflernes afrodisiske egenskaber var så stærke, at de knoldede ædelstene blev dømt dæmoniske, hvilket gjorde, at de i en rum tid var forvist fra det gode selskab.
Men trøfler har ikke kun været begrænset til hvide duge og mundvand. Greve Camillo Benso di Cavour brugte dem til at charmere sig til strategiske alliancer. Komponisten Rossini udråbte dem som “svampenes Mozart”, mens Lord Byron altid havde en på sit skrivebord for skabe næring til den skrevne kreativitet.

UNDERJORDISKE SVAMPE
Trøfler betegnes bedst som underjordiske svampe. De absorberer vand og salte mineraler både igennem rødderne fra værtstræer og fra jorden. Dette resulterer i forskellige, specifikke dufte afhængigt af, hvilken region de kommer fra. Men på trods af deres intense velduft er de ikke just skønheder, det knudrede ydre taget i betragtning. Farvemæssigt spænder sorte trøfler sig fra brun til sort, imens hvide trøfler har et beige, brunlig skin. Sorte trøfler findes i Spanien, Frankrig, Italien og Kroatien. Blandt kendere er mest elsket de fra Périgord i Frankrig. Høstet efter den første frost om vinteren, er de også kendt som den sorte vintertrøffel.

De dygtige hunde er blevet trænet på trøffelhunde universitet (ja, du læste rigtigt) Gianni Barot Monchiero i Alba. De bedste kan ligefrem snuse sig frem til trøfler, der befinder sig mere end en meter under jorden.

Sommertrøflen ligner udvendigt den sorte trøffel, men indvendig er den hvid/lysebrun. Duften er også mindre intens.  Den findes flere steder i Italien og Sydfrankrig, men er også fundet i nordligere egne – endda et par steder i Danmark. Sæsonen er fra maj til november. Hvide trøfler er pga. deres utilnærmelige sjældenhed de mest attråværdige. De gror eksklusivt i Italien og i det nordlige Kroatien, og modner fra september til december. Modsat deres sorte søskende kan de ikke dyrkes og de dyreste kommer typisk fra og omkring byen Alba.

SKYHØJE PRISER
At jagte trøfler kræver en omfattende arbejdsindsats. Selv for en professionel trøffeljæger og hans specialtrænede hund, kræver det sit at grave skattene frem. Dette er også årsagen til de skyhøje priser. I 2007 betalte en Macau-byder f.eks. €165,000 for en enkelt hvid trøffel på 1,5 kilo fundet nær Pisa. Kiloprisen – den højeste til dato – var over seks gange så dyr som dagsprisen for guld. Af samme årsag er gode trøffelsteder omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri. I Italien er det ligefrem en kendt sag at mafiaen af og til kidnapper en trøffelhund for derefter at kræve en klækkelig løsesum.

- Altså besøgt trøffelmarked  Puget Terniers - der afholdes een gang om året. Her koster trøflerne - virkelig diamantpris - 100 euros for 100 gram! Ja man svinger ikke om sig med kiloerne!



Den sorte labrador var formiddabel til at finde trøflerne, og spiste dem ikke - da den fik en godbid hver gang i stedet.

En masse andre lokale "bønder" havde stande med alt fra honning, vin, ost, pølser, olivenolie, oliven, osv osv. Alle villige til at give masser af smagsprøver.

Det sorte guld!

Da vi havde købt en del af de forskellige ting, ost, oliven, pølse, honning blev frokosten indtaget på en af de lokale restauranter. Her var dagens ret: hjemmelavet ravioli med trøffelsauce - uhm! 








Følte at jeg var statist i en af de gamle franske film - og vejret var skønt med høj blå himmel og sol!

Den herligste oliven-jomfru-olie ... og en herlig ungersvend

Her sælges pateer og vin

Ikke at forglemme de herligste oste - uhm!